 Sofie Louise og Signe Marie fanger masser
af vandmand, mens de er på ferie i deres farfars
sommerhus syd for Faaborg. - Foto: Lars
Skaaning.
| |
Er skaden
sket?
|
Køl det sviende område ned
Tag en bedøvende creme fra apoteket med på
stranden
Afled opmærksomheden, giv en
is.
|
| »Far ... er der brandmands-vind?«.
Fireårige
Benjamin har hurtigt lært, at hvis der er fralandsvind, så er
risikoen for røde brandmænd for stor til en dukkert, selv om
havet frister i varmen.
Storebror Jonathan er blevet
brændt på benene to gange, og den ubehagelige svie gik ikke
stille for sig hverken første eller anden gang.
Hvis
der er røde brandmænd, så er der nul
badning!
Enorme mængder brandmænd
Stedet
er Rude Strand i Århus Bugt, der i år er plaget af brandmænd i
enorme mængder. Tusindvis af små og store brandmænd gør nogle
dage livet surt for badeglade danskere, nordmænd, tyskere og
andet godtfolk.
Det samme gør sig gældende for
eksempel for Skagerrak og Rørvig i det nordlige Sjælland. Også
i Københavns Havn er der observeret mange brandmænd, men ingen
centrale myndigheder har overblik over, hvor risikoen for at
møde ulideligt mange brandmænd er stor.
Ingen
forklaring
Marinbiolog Christian Jensen fra Århus Amt
bekræfter, at »der er usædvanligt mange brandmænd i år« i
Århus Bugt. Hvorfor er dog sværere at svare på.
Christian Jensen peger på, at de helt unge brandmænd
tilsyneladende har haft optimale opvækstvilkår kombineret med
en koncentration på grund af vind og vejr.
Lektor,
dr.phil. Ole Tendal fra Zoologisk Museum siger, at det ikke er
usædvanligt, at der er mange brandmænd, når sommeren er varm.
Det normale er dog, at brandmændene kulminerer i antal senere
på året. Mange skvulper ind fra Nordsøen via
Skagerrak.
»Der er ikke lavet mange undersøgelser af
brandmænd. De fleste dyrepopulationer svinger i antal, og
brandmændene kan have formeret sig kraftigt for eksempel i
Århusbugten. Da der er mange små brandmænd, så tyder det på,
at de er vokset op i Danmark«, siger Ole Tendal, der betragter
brandmænd som »en sæsonmæssig trussel mod
badegæster«.
Meterlange nældetråde
Røde og
blå brandmænd, almindelig vandmand (også kaldet øregople),
kompasgople og lungegople lever alle i danske farvande.
Vandmænd, kompasgopler og lungegopler er fuldstændig harmløse,
mens både de røde og de blå brandmænd kan have meterlange
brændende nældetråde.
Ved berøring brister trådene, og
brandmanden skyder små giftampuller ind i den badendes hud.
Udslættet svier kraftigt, men er normalt ikke farligt under
danske forhold. Også meget små brandmænd brænder, ligesom i
vandet frit flydende nældetråde (fagfolk taler om tentakler)
kan bevare deres - for mennesker - irriterende egenskaber i
dagevis.
»Giften er den samme, hvad enten brandmændene
har en diameter på 3 eller 12 centimeter«, siger Ole Tendal og
oplyser, at fangarmene kan blive op til fire meter
lange.
Fralandsvind varsel
En egentlig
brandmandsvarsling forekommer andre steder i verden, hvor et
møde med tentakler er en anderledes alvorlig
affære.
Christian Jensen fra Århus Amt siger, at
fralandsvind (i Århusbugten altså vestenvind) kan være en god
tommelfingerregel i de indre danske farvande.
Med
fralandsvind blæser det varme overfladevand ud og giver plads
til det koldere og mere saltholdige bundvand, hvor
brandmændene trives.
»I går (onsdag, red.) var der
pålandsvind, og brandmændene var væk«, siger Christian
Jensen.
Man kan også bare hoppe i bølgen blå. Er der
mange brandmænd, så skal de nok selv forstå at gøre opmærksom
på deres tilstedeværelse. |
